Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom



Download 347.12 Kb.
Page1/6
Date10.10.2017
Size347.12 Kb.
#33504
  1   2   3   4   5   6



Det Danske Institut

for Videnskab og Kunst i Rom

Bestyrelsens beretning 1998-2001
Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom

Beretning 1998-2001

Indhold
1. Forord
2. Om instituttet - en kort introduktion
3. Instituttets opbygning og økonomiske grundlag. Sponsorer.
4. Forskningsprojekter
5. Videnskabelig aktivitet

a. Symposier og seminarer

b. Forelæsninger, bogpræsentationer m.m.

c. Diverse foredrag på instituttet ved dets medarbejdere


6. Publikationer
7. Stipendiataftener
8. Ekskursioner
9. Kulturel aktivitet

a. Koncerter og andre musikarrangementer

b. Udstillinger og andre udadvendte kulturelle aktiviteter

c. Andre almenkulturelle aktiviteter



d. Besøg på instituttet
10. Bibliotek og arkiv
11. Hus og have, herunder kunstnerisk udsmykning
12. Stipendiater i beretningsperioden


1. FORORD
De følgende sider indeholder beretningen for 1998-2001 fra Det danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom, den tolvte siden instituttets grundlæggelse i 1956.
Efter en kort introduktion til instituttets formål, faglige profil og de tilbud, som instituttet kan yde i forhold til gæster fra Danmark og herboende danskere samt italienere, der ønsker at beskæftige sig med dansk kultur, følger i afsnit 3. en beskrivelse af instituttets administrative opbygning og økonomiske grundlag. I afsnittene 4.-6. redegøres for de forskningsaktiviteter, der finder sted inden for institutionens rammer. De særlige arrangementer, som henvender sig til stedets stipendiater, er behandlet i afsnittene 7.-8, mens afsnit 9 omhandler de forskellige udadvendte kulturelle aktiviteter, som også udgør en væsentlig del af husets virke. De fysiske rammer omkring stedets funktion, bibliotek, hus og have er beskrevet i afsnit 10. og 11. Beretningen afsluttes med en liste over alle de personer, der har opholdt sig på instituttet med og uden stipendium i beretningsperioden.


2. OM INSTITUTTET - EN KORT INTRODUKTION
Instituttet blev grundlagt i 1956 og havde oprindelig til huse i Palazzo Primoli i Via Zanardelli. I 1967 flyttede man til den af Carlsbergfondet skænkede og af arkitekt Kay Fisker tegnede bygning på Via Omero i Valle Giulia i udkanten af Villa Borghese parken.
Nabo er Svenska Institutet i Rom. Andre videnskabelige institutter i nærheden er Nederlands Instituut te Rome, Academia Belgica, The British School at Rome og Historisches Institut beim österreichischen Kulturinstitut in Rom. I nærheden findes endvidere museerne Museo Nazionale di Villa Giulia, Galleria Nazionale d'Arte Moderna og Galleria e Museo Borghese.
Bestyrelsen for Det danske Institut i Rom består af 13 medlemmer (se afsnit 3): to udpeget af Kulturministeriet (hvoraf den ene er formand), en udpeget af Undervisningsministeriet, en af Udenrigsministeriet, fem af Statens Humanistiske Forskningsråd, to af Akademirådet, en af Musikkonservatoriernes Fællesråd og en af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
H.M. Dronning Ingrid var ærespræsident for Instituttet til sin død i 2000. Hun stiftede i 1959 "Dronning Ingrid's Romerske Fond", som stiller halvårlige beløb til rådighed for bestyrelsen til uddeling til stipendier, til afholdelse af studieudflugter og til biblioteksformål. Efter Dronning Ingrids død har Hendes Majestæt Dronning Margrethe overtaget formandskabet for fonden.
Den daglige ledelse af instituttet varetages af en direktør sammen med en amanuensis og en administrator.
Instituttets formål er, som det fremgår af vedtægterne (se afsnit 3), at bevare og udvikle de kulturelle bånd mellem Danmark og Italien, fortrinsvis ved at fremme dansk forskning og danske studier i Italien, først og fremmest ved at være vært for danske forskere og kunstnere, som arbejder med projekter, der kan nyde fremme ved at ophold i Rom, og mere generelt ved at danne ramme om forskning og kulturelle aktiviterer i samspil med det omgivende italienske og internationale miljø. Desuden udgiver instituttet tidsskriftet Analecta Romana Instituti Danici og den monografiske serie Supplementum, hvor der gives plads for publikationer, som er frugten af studieophold ved Det Danske Institut..
Instituttet er medlem af Unione internazionale degli istituti di archeologia, storia e storia dell'arte in Roma, af Associazione internazionale di archeologia classica (AIAC) og er med i den internationale videnskabelige biblioteksdatabase Unione Romana Biblioteche Scientifiche (URBS), som blev stiftet i 1992 (se afsnit 10).
Ved at omfatte discipliner, der spænder fra videnskab til kunst, har instituttet en meget bred og varieret profil i forhold til andre institutter og akademier i Rom, der meget ofte er mere snævert bundet til bestemte videnskabsgrene eller kunstarter. Traditionelt har man modtaget stipendiater med forskning inden for områderne arkæologi, klassisk filologi, antikhistorie, kunsthistorie, musikhistorie og stipendiater som udøvende kunstnere inden for bildende kunst, arkitektur og musik. Inden for de senere år er der, i takt med at kunstbegrebet generelt har inddraget det multimediale perspektiv, sket en åbning mod mere eksperimenterende kunstarter, ligesom designere, forfattere, scenografer, librettoforfattere hyppigere optræder blandt instituttets stipendiater


Instituttet arrangerer workshops, symposier, foredrag, koncerter, udstillinger m.m. i tilknytning til instituttets og stipendiaters forskning eller kunstneriske arbejde. Disse aktiviteter, som ofte sker i samarbejde med danske og italienske institutioner, henvender sig til de internationale faglige miljøer og italienske kolleger. Andre arrangementer gennemføres f. eks. i samarbejde med lærere i dansk ved italienske universiteter med særlig henblik på studerende i dansk og nordiske sprog. De fleste arrangementer er dog åbne for alle interesserede. Ca. 2. lørdag i december afholdes den danske 'kolonis' julefest på instituttet, ligesom instituttet giver plads for månedlige møder i Den Danske Læsekreds i Rom. Endelig arrangeres en månedlig faglig ekskursion for instituttets stipendiater.
Instituttet rummer en meget fornem kunstsamling, som på smuk vis repræsenterer nyere dansk kunst og design. Kunstsamlingen er dels resultater af donationer fra de store danske fonde, bl.a. Ny Carlsbergfondet, samt midlertidige udlån. Endvidere har de skiftende kunstnere, der har opholdt sig som stipendiater på instituttet, bidraget værdifuldt til udsmykningen ved at skænke et kunstværk, der fremtræder som resultat af deres ophold, til instituttet. Samlingen samt ikke mindst møbleringens og indretningens gennemførte danske designstil har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra italiensk side, for ikke at forglemme Kay Fiskers unikke skandinaviske indslag i den romerske sammenhæng.
Bygningen rummer en to‑værelses lejlighed med køkken, fire dobbeltværelser og syv enkeltværelser, et fælleskøkken med tilhørende spisestue og en opholdsstue; endvidere et auditorium med 90 pladser, et bibliotek, et medierum, to atelierer, grafisk værksted, fotoværksted, to flygler og to arkæologiske laboratorier, vaskerum, magasiner, garage og tjenesteboliger for direktør, amanuensis og den ene af husets vagtmestre.
Biblioteket indeholder henved 25.000 bind ‑ incl. en stor samling noder og indspilninger af dansk musik ‑ og er beregnet som håndbibliotek for husets beboere, som kan låne bøger til værelserne. Biblioteket er offentlig tilgængeligt mandag‑fredag 9‑12:30, tirsdag + torsdag tillige 14‑16:30. Udlån finder ikke sted. Sammen med en række andre romerske biblioteker er instituttets bøger registreret i den ovenfor nævnte biblioteksdatabase URBS.
I medierummet findes tre PC'ere (WP 6.1 til Windows for Workgroups 3.11), som er tilsluttet instituttets netværk og Internet (Netscape Communicator), CD‑rom, en scanner (OCR, PhotoShop) og en laserprinter. Individuel kode kan udleveres til e‑mail. Endvidere er der mulighed for leje af skrivemaskiner, PC'ere (286, MS‑DOS, WP 5.1) med printere, samt en Appleprinter, som kan bruges på værelserne.
Det grafiske værksted er professionelt udstyret med raderpresse (jw‑80 80x160) og syrekar (randafs 80x110) med udsugning.
Fotoværkstedet har et professionelt udstyr omfattende bl.a. et forstørrelsesapparat Durst 1200 inkl. farvehoved CLS501, et til kun sort/hvide billeder, samt en tørremaskine Ilford RC 1250.
Værelserne er møbleret med seng, skrivebord med stol og lænestol og er forsynet med brusebad og toilet. Der er telefon og sikkerhedsboks. Instituttet leverer sengelinned og håndklæder og sørger for vask heraf. Vask af tøj, undtagen finvask, foretages af husets personale.
Til brug for studieudflugter kan stipendiaterne leje instituttets ni‑personers folkevognsbus. Normalt dog kun til udflugter, der strækker sig over højst tre dage.
I 2001 modtog instituttet en bevilling fra Carlsbergfondet på 10 mill. danske kroner, som muliggør en kvalitativ modernisering af stedet. Det er planen, at denne skal udnyttes bl.a. til at kunne indrette yderligere to lejligheder ved sammenlægninger af værelser, at forbedre de elektroniske hjælpemidler på stedet, fx ved tilslutning til internet på alle værelser, ved at tilføre auditoriet nye elektroniske hjælpemidler, således at udnyttelsesgraden forøges, til indretning af nyt køkken og opholdsstue etc.

Ansøgning og betingelser for ophold


Ophold tildeles efter ansøgning til bestyrelsen. Det er en forudsætning, at man ønsker at beskæftige sig med et konkret emne, som alene eller med fordel kan studeres i Rom.
Man kan søge om ophold eller om ophold med stipendium. Stipendierne er fortrinsvis for ansøgere, der ønsker længere ophold på instituttet. Der er ikke noget ansøgningsskema. Ansøgningen må indeholde en klar og udtømmende redegørelse for studieformålet (projektbeskrivelse), herunder nødvendigheden af et ophold i Rom. Endvidere må ansøgningen indeholde oplysninger om alder, uddannelse, hidtidige virksomhed, kundskaber i italiensk og om det ønskede opholds varighed, foruden eventuelle anbefalinger eller referencer. Ønskes atelier skal dette anføres.
Fastansatte forskere og kunstnere ved danske universiteter, højere læreanstalter, forskningsinstitutioner og museer har, efter ansøgningsfristens udløb, mulighed for at ansøge om korte ophold (1-3 uger) inden for det pågældende semester, motiveret i præcise forskningsprojekter, ved skriftlig henvendelse til direktøren for Det Danske Institut i Rom.
En stipendie‑ eller opholdsbevilling skal anvendes i det semester, hvortil den er bevilget.


Stipendier stilles til rådighed af følgende fonde:

  • Dronning Ingrids Romerske Fond,

som også formidler

  • G.E.C. Gads Fond's legat for gymnasielærere (opslås i foråret),

  • Tuborgfondets kunstnerlegat (opslås i efteråret),

  • I.C. Petersens og Hustru Fanny Petersens legat (via Egmont Fonden), der er klausuleret til en mand eller en kvinde under 35 år,

  • Margot og Thorvald Dreyers Fond, til arkitekter

  • Direktør Ib Henriksens Fond, for en ung dansk videnskabsmand indenfor naturvidenskab, teknisk videnskab eller medicin,

samt af

  • Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margrethes Fond til videnskabelige studier ved Det danske Institut i Rom, oprettet af "Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen", som gives til studier indenfor områderne klassisk arkæologi, historie, klassiske og romanske sprog (opslås om foråret og uddeles på Dronning Margrethe II's fødselsdag den 16. april).

Opslag finder sted omkring 15. september for forårssemestret (1. februar ‑ 31. juli) og omkring 10. februar for efterårssemestret (1. september ‑ 31. januar). Opslaget sendes til alle større uddannelsesinstitutioner og annonceres i relevante fagblade


Yderligere oplysninger om instituttet og forholdene under ophold findes på instituttets hejmmeside www.dkinst-rom.dk. Her findes også links til litteratur om dansk forskning i Italien og links til italienske kulturinstitutioner m.m.


3. INSTITUTTETS OPBYGNING OG ØKONOMISKE GRUNDLAG
a. Vedtægter for Fonden Det Danske Institut i Rom
Navn og hjemsted

§ 1.


Fonden Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca) er en selvejende institution under Kulturministeriet. Fonden har hjemsted i Københavns Kommune.

Stk. 2.


Fondens institut er beliggende i den af Carlsbergfondet skænkede bygning Via Omero 18, 00197 Roma, Italien.


Formål

§ 2.


Det Danske Institut i Rom har til formål at bevare og videreudvikle de kulturelle bånd, der består eller knyttes mellem Danmark og Italien.
Stk. 2.

Instituttet søger sit formål fremmet ved at være rammen for forskning, studier og kulturelle aktiviteter

inden for videnskab og kunst, for hvilke Rom er et naturligt centrum, samt ved at udgive videnskabelige skrifter.

Bestyrelsens sammensætning og opgaver

§ 3.


Instituttet ledes af en betyrelse på 13 medlemmer, der er sammensat på følgende måde:
2 medlemmer, heriblandt formanden, udpeges af Kulturministeriet

1 medlem udpeges af Undervisningsministeriet

5 medlemmer udpeges af Statens Humanistiske Forskningsråd efter indstilling fra universiteternes humanistiske fagområder. Rådets valg skal så vidt muligt tilgodese en faglig bredde

1 medlem udpeges af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

1 medlem udpeges af musikkonservatorierne i fællesskab

2 medlemmer udpeges af Akademiraadet

den til enhver tid siddende danske ambassadør i Italien.
Udpegningen skal følge reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning.
Stk. 2.

Medlemmerne beskikkes af kulturministeren for en periode af 4 år, således at halvdelen af medlemmerne udpeges hvert andet år. Genbeskikkelse kan finde sted.


Stk.3.

Ingen kan beskikkes som medlem af bestyrelsen efter at være fyldt 70 år.


Stk. 4.

Bestyrelsen udpeger af sin midte en næstformand, der fungerer som stedfortræder for formanden i tilfælde af dennes fravær.


Stk. 5.

I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 3.


Stk. 6.

Bestyrelsens medlemmer er ulønnede.


Stk. 7.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.


§ 4.

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af instituttet og har i den forbindelse pligt til at holde sig orienteret om instituttets daglige drift. Bestyrelsen er ansvarlig for instituttets økonomiske dispositioner, herunder at de betingelser og vilkår, der stilles af Kulturministeriet og evt. andre tilskudsgivende myndigheder, bliver overholdt.


Stk. 2.

Bestyrelsen udfærdiger et reglement for instituttet efter indstilling fra direktøren. Bestyrelsen udfærdiger endvidere en instruks for direktøren.


Stk. 3.

Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt flertal, jf. dog §§ 13 og 14. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.


Stk. 4.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 7 medlemmer er til stede.


Stk. 5.

Formanden indkalder til og leder bestyrelsens møder. Der afholdes mindst 2 årlige møder. Formanden skal indkalde til møde, hvis mindst 7 medlemmer fremsætter krav herom.


Stk. 6.

Bestyrelsen antager fornøden sekretærhjælp.


§ 5.

Bestyrelsen tildeler studieophold på instituttet og fordeler midler, der stilles til rådighed til stipendier i forbindelse hermed. Stipendier skal så vidt muligt gives til studieophold af længere varighed.




Den daglige ledelse

§ 6.


Bestyrelsen ansætter og afskediger den daglige leder (direktøren). Direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med instituttets vedtægt og bestyrelsens instruks. Kulturministeriet godkender løn- og ansættelsesvilkår for direktøren.
Stk. 2.

Stillingen besættes for tre år ad gangen med mulighed for forlængelse i yderligere indtil 3 år.


Stk. 3.

Direktøren skal opfylde kravene til fast ansættelse som videnskabelig medarbejder ved en højere læreanstalt under Kulturministeriet eller Undervisningsministeriet.


Stk. 4.

Direktøren har fast bopæl på instituttet.




Tegningsret

§ 7.


I den daglige administration tegnes instituttet af direktøren. Bestyrelsen tegnes af formanden.

Amanuensis og øvrigt personale

§ 8.


Amanuensis ved instituttet ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra direktøren. Stillingen besættes for 3 år ad gangen med mulighed for forlængelse i yderligere indtil 3 år. Amanuensis har fast bopæl på instituttet.
Stk. 2.

Efter indstilling fra direktøren fastlægger bestyrelsen rammerne for det arbejde af anden art, som amanuensis skal påtage sig ved siden af sin videnskabelige virksomhed.


§ 9.

Bestyrelsen ansætter og afskediger sekretariatslederen ved instituttet efter indstilling fra direktøren. Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale.


Stk. 2.

Løn- og ansættelsesvilkår for personale udsendt fra Danmark følger reglerne for statsansat personale i Danmark. For lokalt ansat personale gælder løn- og ansættelsesvilkår ifølge italiensk lovgivning.




Finansiering

§ 10.


Fondens grundkapital udgøres af handelsværdien af den af instituttet ejede bygning beliggende Via Omero 18 i Rom.
Stk. 2.

Instituttet drives ved offentlige og private tilskud.


Stk. 3.

Et evt. overskud kan kun anvendes til instituttets formål.


Stk. 4.

Likvid kapital, der ikke medgår til driften, anbringes efter reglerne om anbringelse af fondsmidler.




Budget, regnskab og revision m.v.

§ 11.


Instituttets regnskabsår følger kalenderåret. Det årlige regnskab underskrives af direktøren og revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, Rigsrevisionen, Kommunernes Revisionsafdeling eller andet kommunalt revisionsorgan.
Stk. 2.

Regnskabet revideres i henhold til revisionsinstruks udstedt af Kulturministeriet.


Stk. 3.

Bestyrelsen og direktøren udarbejder som en del af årsregnskabet en årsberetning, der beskriver regnskabsårets aktiviteter og væsentlige begivenheder, samt indeholder bestyrelsens vurdering af forventningerne til de kommende års udvikling.


Stk.4.

Det reviderede regnskab underskrives af bestyrelsens medlemmer og indsendes til Kulturministeriet senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning med henblik på godkendelse.


Stk. 5.

Ved afgivelse af regnskabet skal Kulturministeriet oplyses om instituttets dispositionsberettigede personale.


Stk. 6.

For midler stillet til rådighed af "Dronning Ingrids romerske Fond" fører direktøren et særskilt regnskab, der indgår i det årlige regnskab, som bestyrelsen aflægger til bestyrelsen for "Dronning Ingrids romerske Fond" for de modtagne midler.


Stk.7.

Bestyrelsen indsender efter indstilling fra direktøren budget til Kulturministeriet til orientering senest med udgangen af november måned forud for regnskabsåret.


§ 12.

Bestyrelsen afgiver med 4 års mellemrum en skriftlig beretning til Kulturministeriet om instituttets virksomhed i den forløbne periode.


§ 13.

Instituttet er omfattet af de almindelige offentlige forvaltningsretlige regler.




Nedlæggelse

§ 14.


Beslutning om instituttets nedlæggelse skal vedtages af 2/3 af bestyrelsens medlemmer og godkendes af Kulturministeriet for at have gyldighed. Bestyrelsen træffer beslutning om den praktiske og økonomiske afvikling af instituttet samt om anvendelsen af et eventuelt overskud.
Stk. 2.

Hvis instituttet ophører, forhandler bestyrelsen med Carlsbergfondets direktion om den fortsatte anvendelse af bygningen til et beslægtet formål.


Stk. 3.

Instituttets evt. nettoformue af offentlige midler skal gå til ét af Kulturministeriet godkendt formål.




Ændring af vedtægter

§ 15.


Ændringer i disse vedtægter skal vedtages af 2/3 af bestyrelsens medlemmer og godkendes af Kulturministeriet for at have gyldighed.
Ikrafttrædelsestidspunkt

§ 16.


Denne vedtægt er gældende fra 1. januar 1999

b. Ledelse og ansatte:


Ærespræsident: Hendes Majestæt Dronning Ingrid

indtil sin død den 8. november 2000


Instituttets bestyrelse:

Bestyrelsen har i beretningsperioden haft følgende sammensætning:


Udpeget af:

Kulturministeriet:Stiftamtmand O. Perch Nielsen, formand (indtil 31.03.2000)

Direktør for Folketinget Henrik Tvarnø, formand (fra 01.04.2000)

Museumsinspektør, mag. art. Bodil Bundgaard Rasmussen (til 31.03.2000)

Forfatter Anne Marie Løn (fra 01.04.2000)


Udenrigsministeriet: Ambassadør Henrik Rée Iversen (indtil 31.03.2000)

Ambassadør Gunnar Riberholdt (fra 01.04.2000)


Undervisningsministeriet: Daværende rektor Henrik Tvarnø (indtil 31.03.2000)

Museumsinspektør, mag. art. Bodil Bundgaard Rasmussen (fra 01.04.2001)


Københavns Universitet: Lektor, mag. art. Hannemarie Ragn Jensen
Odense Universitet: Docent, dr. phil. Jacob Isager
Århus Universitet: Docent, dr. phil. Lise Hannestad
Ålborg Universitetscenter: Professor, dr. phil. Gerhard Boysen (indtil 31.03.1998) Professor, dr. phil. Ulf Hedetoft (fra 01.04.1998)
Roskilde Universitetscenter: Professor, dr. phil. Michel Olsen
Musikkonservatorierns Fællesråd: Docent Aino Gliemann
Akademirådet: Arkitekt Bente Lange, M.A.A.

Professor Vibeke Mencke Nielsen (indtil 31.03.1998)

Billedkunstner Erik Lagoni Jakobsen (fra 01.04.1998 til 31.03.2001)

Billedkunstner Marianne Hesselbjerg (fra 01.04.2001)


Det kgl. danske Videnskabernes Selskab: Professor, dr. phil. Jens Erik Skydsgaard


Sekretariatet i Danmark har indtil udgangen af 2000 haft til huse i Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs lokaler og er blevet varetaget af forskningsstipendiat, ph.d. Susanne William Rasmussen og stud. mag. Jesper Visby, der af bestyrelsen er ansat på deltid. I 2001 var sekretariatet henlagt til Syddansk Universitet, hvor arbejdet blev varetaget af sekretær Kirsten Fly Malling. Fra og med 2002 er sekretariatsfunktionerne overflyttet til instituttet i Rom.


Ledelse og ansatte på instituttet i Rom
Institutters direktør var til 31. august 2000 museumsinspektør, klassisk arkæolog, dr. phil. Jan Zahle, Den Kgl. Afstøbningssamling, Statens Museum for Kunst, fra 1. september 2000 afløst af docent, dr. phil. Gunver Skytte, Romansk Institut, København Universitet.
Instituttets amanuensis var indtil 31. august 2000 historikeren, dr. phil. Steen Bo Frandsen, fra 1. oktober s. å. afløst af kunsthistoriker, ph.-d. Erik Thunø.
Administration og bibliotek har i beretningsperioden været varetaget af cand. mag. Karen Ascani. Fra 1. juli 2001 har hun takket være en bevilling fra BG Fonden opnået frikøb en dag om ugen til arbejde med udgivelse af Zoëga's Papirer (se nedenfor u. M. A. Zocchi).
Stillingen som halvdags kontorhjælp har i beretningsperioden været varetaget af fru Bente Rasmussen.
Til regnskabsføring er fra 1. september 1996 på deltid ansat dott.ssa Maria Adelaide Zocchi. Fra 1. juli 2001 bistår hun desuden med arbejde i biblioteket og i sekretariatet for ovennævnte midler til frikøb af Karen Ascani suppleret med tilskud fra budgettet.
Residerende vagtmester er Giancarlo Flussi, som er gift med rengøringsassistent Rossana Castignani. 2. vagtmester er Ermanno Pagni, som er gift med rengøringsassistent Natalia Pinna.
Udgifter til husets drift og lønninger afholdes af Kulturministeriet, fra 1. april 2001 over tipsmidlerne. Hertil kommer betydelige beløb fra Dronning Ingrids Romerske Fond til uddeling af stipendier til ophold. Fondet betaler desuden udgifter til studieudflugter og yder tilskud til bibliotek. Til specielle formål ydes efter ansøgning tilskud fra en lang række private og offentlige fonde, uden hvis imødekommenhed husets mulighed for aktiviteter ville være stærkt begrænsede:
Beckett-Fonden

Bikubenfonden

Carlsbergfondet

Carlsbergs Mindelegat for Brygger J. C. Jacobsen

Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til Humanitære og Kulturelle Formål

Fondet til Fædrelandets Vel

G. E. C. Gads Fond

Landsdommer V. Gieses Legat

Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond

Karen Ascani's Fond

Den A. P. Møllerske Støttefond

Nationalbankens Jubilæumsfond af 1968

Novo-Nordisk Fonden

Krista og Viggo Petersens Fond

Tuborgfondet

Velux Fonden

Overretssagfører J. L. Zeuthens Mindelegat
Center for Dansk Billedkunst

Dansk Litteraturcenter

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Det Kongelige Bibliotek

Den Kongelige Danske Ambassade i Rom

Kulturministeriet

Nordisk Kulturfond

NOS-H - Humanistisk-samhällsvetenskapeligt Forskningsrådet

Ny Carlsberg Glyptotek

Skov- og Naturstyrelsen

Statens Humanistiske Forskningsråd

Statens Musikråd

Syddansk Universitet

Thorvaldsens Museum


Soprintendenza Archeologica per il Lazio

Soprintendenza Archeologica di Roma


Der rettes en varm tak til alle de ovennævnte for deres støtte til realiseringen af instituttets brede vifte af aktiviteter og udgivelser.

4. FORSKNINGSPROJEKTER
De ansattes forskningsarbejde
Jan Zahle (indtil 2000)
a. Forelæsninger, symposier:

1998

4.7.: Deltog i seminar i Nemi om Nemi kommunes kultur- og naturværdier sammen med lektor Pia Guldager Bilde.


1999

4.-8.10.: Deltog i det internationale kollokvium "Grabtypen und Totenkult im südwestlichen Kleinasien" i Antalya (Tyrkiet).


2000

8.-9.1.: Foretog museumsekskursion til Pistoia og Prato.


b. Publikationer

"La nuova collocazione del Reale Museo dei Gessi di Copenaghen in una prospettiva internazionale", in Ultra terminum vagari. Scritti in onore di Carl Nylander Roma, 1997, 377-384.


Introduktion til akterne fra Borgia seminaret den 19. nov. 1999 udgivet som 1. hæfte i "Quaderni del Centro Internazionale di Studi Borgiani" med titlen Stefano Borgia e i danesi a Roma, Velletri 2000, 11-14.
"Et romersk tempel gennem 2500 år. Udgravningen af Castor og Polluxtemplet på Forum Romanum", i P. Guldager Bilde (ed., m.fl.), Hvad fandt vi? En gravedagbog fra Institut for klassisk arkæologi, Aarhus Universitet. 1999, 125-134.

Gunver Skytte (fra 2000)
a. Forelæsninger, symposier:

2000

5.-7.10.: Deltog i et seminar om Le ”Prose della volgar lingua” di Pietro Bembo arrangeret af Università di Milano, Dipartimento di Filologia Moderna, Gargnano del Garda. Gunver Skytte holdt et indlæg med titlen ”Bembo e la forma del dialogo”.

19.10.: Deltog i XXXIV Congresso Internazionale di Studi della Società di Linguistica Italiana (SLI) “Italia linguistica anno Mille, Italia linguistica anno Duemila” i Palazzo Vecchio i Firenze, med foredraget: “Modi di comunicazione, in prospettiva interlinguistica e interculturale. L’italiano tra le lingue europee”. Gunver Skytte deltog desuden som medlem af il Comitato Scientifico.

17.11.: Deltog i et symposium om ”Tekstanalyse: En dag med metoder og problemstillinger” arrangeret i et samarbejde mellem Università di Milano og Det Danske Undervisningsministerium. Gunver Skytte holdt et indlæg med titlen ”Paralleltekster på dansk og italiensk”.


2001

7.3.: Holdt foredrag ved Istituto di Lingue Scandinave, Università di Roma ”La Sapienza” med titlen Festtaler: Uno Specifico Genere Danese.

26.4.: Holdt forelæsning ved Dipartimento di Italianistica, Università di Firenze om Comunicazione e varietà di genere. L’omelia e la lezione universitaria.

27.4.: Holdt forelæsning ved Università degli Studi di Siena om Il concetto di ’genere’, nel senso di categoria testuale e/o artistica, in prospettiva interculturale.

9.-11.11.: Deltog i kongressen Prospettive linguistiche della nuova Europa all’alba del terzo millennio på Università commerciale L. Bocconi i Milano. Direktør Gunver Skytte deltog i rundbordssamtalen Il dialogo interculturale nel futuro della nuova Europa og holdt et foredrag om L’italiano come lingua straniera nel dialogo interculturale della nuova Europa.

12.11.: Deltog i Primo Convegno Internazionale delle Istituzioni Culturali a Roma om Roma e le culture. Gunver Skytte holdt et foredrag om Rapporti culturali tra la Danimarca e l’Italia. Alcuni esempi significativi. Forfatter Maria Giacobbe repræsenterede Instituttet med foredraget Georg Brandes a Roma 1870.



b. Publikationer

-"Dansk i Italien?" Sprogår nr. 3. Udgivet af Undervisningsministeriet i anledning af Det Europæiske Sprogår 2001, 15.


-Hanne Leth Andersen & Gunver Skytte, "L'histoire des grammaires des langues romanes en Scandinavie", in G. Holtus, M. Metzeltin, Chr. Schmitt (Hrsgg.), Lexikon der Romanistischen Linguistik, Bd. I, 1. Tübingen, Niemeyer 2001, 518-526.
-"Coerenza e equivalenza testuale: preliminari per uno studio comparativo dei generi" in M. Prandi e P. Ramat (a c. di): Semiotica e liguistica. Per ricordare Maria Elisabeth Conte. Milano, Franco Angeli 2001, 81-95.
-"Bembo e la forma del dialogo" in S. Morgana, M. Piotti e M. Prada (a c. di): Prose della volgar lingua di Pietro Bembo. Milano, Monduzzi 2001, 315-319.

Steen Bo Frandsen (indtil 200)
a. Forelæsninger, symposier:

1998

22.2.: Deltog i Den jyske Historikers forfatterseminar om 1848-49 i Danmark på Center for Arbejderkulturstudier, Københavns Universitet. Oplæg: “Hovedstaden og ‘provinsen’ i 1848".

26.2.: Foredrag om “Nørrejylland mellem helstat og nationalstat 1814-1864" i Historisk Samfund (København).

27.2.: Afholdt seminar om det dansk-tyske naboskab efter 1800 på Institut for Musikvidenskab, Københavns Universitet.

24.-26.5.: Deltog i konferencen “1848 - commemoration in Europe” ved Europa Universitetet i Fiesole. Oplæg: “Why the Danish Revolution in 1848 is (almost) not commemorated”.

3.-7.6.: Deltog i konferencen “Myth and Memory” i Bivigliano arrangeret af Europa Universitetet i Fiesole. Oplæg: “Mussolinis “Terza Roma”.

15.10.: Holdt foredrag om “Det Tredje Rom” på Södertörns Högskola, Stockholm.

16.10.: Afholdt seminar om “Städtischer Raum und Nationalstaat” på Södertörns Högskola, Stockholm.

6.12.: Deltog i konference i Cagliari om “Is Launeddas. La musica dei sardi” i anledning af præsentation af en dokumentarfilm om den danske musiketnolog Andreas Fridolin Weis Bentzon.

7.-8.12.: Studierejse til sardiske byer fra den fascistiske periode (Arborea – tidligere Mussolinia – og Carbonia).


1999

16.-17.7.: Deltog i konferencen ”Bauern und Adel im Prozess der Modernisierung” ved Herder-Institut, Marburg an der Lahn. Oplæg om ”Agrare eliter i Danmark”.

1.-4.9.: Deltog i 14. Arbeitstagung der deutschen Skandinavistik i München med oplægget ”Et naboskab. Nye perspektiver på et gammelt modsætningsforhold”. Amanuensis Steen Bo Frandsen var medarrangør af en workshop om Die europäische Kulturregion Dänemark – Deutschland.

22. – 23.9.: Foretog en arkiv- og biblioteksrejse til Torino.


2000

26.-27.1.: Holdt foredrag om ”Das Ende einer Verwandtschaft” ved et kolloquium om ’Dänisch-norddeutsche Beziehungen in der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts’ i Warburg-Haus, Hamburg.

7.6.: Holdt foredrag på Det Hollandske Institut om ”City Identity in 19th C. in Italy”.

b. Publikationer

"Politische Kreuzungen", i Wahlverwandtschaft. Deutschland und Skandinavien 1800-1914 (hrsg. von B. Henningsen et al.), Berlin 1997, 157-160.


"Experimente und Vorbilder", i Wahlverwandtschaft. Deutschland und Skandinavien 1800-1914 (hrsg. von B. Henningsen et al.), Berlin 1997, 375-377.
"1848 in Dänemark. Die Durchsetzung der Demokratie und das Zerbrechen des Gesamtstaates", i D. Dowe, H.G. Haupt & D. Langewiesche (Hrsg.), Europa 1848. Revolution und Reform, Dietz, Bonn 1998, 553-583.
"Regions and Nationalism in the Danish Monarchy", i H.G. Haupt, M. Müller & S. J. Woolf (eds.), Regional and National Identities in Europe in the XIXth and XXth Centuries. Kluwer, Thge Hague/London/Boston 1998, 191-220.
"Hovedstaden og resten af landet". Systemskiftet 1848-49 - retorik og realiteter. Den jyske Historiker, 83-84, 1999: 89-111.
"Città e gerarchia nazionale", Analecta Romana Instituti Danici XXVI, 1999, 197-202.
"Why 1848 is Barely Commemorated in Denmark", in Charlotte Tacke (ed.), 1848. Memory and Oblivion in Europe, Brussels 2000, 153-166.
"Enden på et uønsket slægtskab. Mellem dansk og tysk i Helstatens tid", in

Under samme himmel. Land og by i dansk og tysk kunst 1800-1850, Thorvaldsens Museum, København 2000, pp. 26-31.
"The Representation of History in Medieval Cities of Central Italy", in Urban Space and Urban Conservation as an Aesthetic Problem. Lectures presented at the international conference in Rome 23rd-26th October 1997. Analecta Romana Instituti Danici. Supplementum XXVII. Gregers Algreen-Ussing, Lise Bek, Steen Bo Frandsen and Jens Schjerup Hansen (eds), Rome 2000, 9-11.
"Eine fremde Stadt: Dänemark und die Handelsmetropole Hamburg im 19.

Jahrhundert", in Die inszenierte Stadt. Zur Theorie und Praxis kultureller Konstruktion, B. Henningsen et al. (Hg.), Berlin 2000, 225-247.


"Die Zerrüttung einer Beziehung. Deutsche und Skandinavier in Rom", in Ortrud Gutjahr et al. (Hg.), Attraktion Großstadt um 1900: Individuum - Gemeinschaft - Masse, Berlin 2000
"Die Entstehung einer nazionalen Gemeinschaft im 19. Jahrhundert" i B. Henningsen, C. Beindorf (Hrsg.), Gemeinschaft. Eine zivile Imagination. Baden-Baden 1999, 105-118.
Italien mellem enhed og mangfoldighed. Det regionale spørgsmål fra samlingen til Lega Nord, Det Udenrigspolitiske Institut (DUPI), København 1999, 173 s
"Le città italiane fra tradizione municipalistica e gerarchia nazionale durante il Risorgimento", i Meridiana. Rivista di Storia e Scienze Sociali. Materiale, 1998. Roma 1999, 83-106.
"Italian Fascism and the Roman Heritage. The Third Rome of Mussolini", i Bo Stråth (red.), Myth and memory in the Construction of Community. Historical Patterns in Europe and Beyond. Bruxelles 2000, 157-168.

Erik Thunø (fra 2000)
a. Forelæsninger, symposier

2001

22.4.: Deltog i XLIX Settimana di Studio i Spoleto om Roma fra Oriente e Occidente.

3.-6.5.: Deltog i The 36th International Congress on Medieval Studies i Kalamazoo, USA, med et foredrag om Image and Materiality: The Golden Altar of Saint Ambrose in Milan. Foredraget var led i en dobbeltsession under titlen Altar and Image: Interrelationships arrangeret og præsideret af lektor Søren Kaspersen og amanuensis Erik Thunø.

8.11.: Deltog i et internationalt seminar: Rome AD 300-800 Det Norske Institut i Rom med foredrag om Rome: Intercession and Translation: The Cult of the Virgin, Relics and Images in Early Medieval Rome.



b. Publikationer

"Et snit gennem Roms historiske lagkage," Sfinx 1 (2001), 17-22.


"Titulus, Bild und Material: Zum Apsismosaik von Sta. Maria in Domnica in Rom, Bilder in Texten - Texte in Bildern. Zur Korrelation und Kontradiktion von Bild und Text im Wirkungskreis der Bibel. Akten der Internationalen Symposiums der Universität Tübingen, 11 - 13 Oktober 1999. München, Fink Verlag 2001, 7-26.
-Anmeldelse af: Alessandro Tomei, Pietro Cavallini, Milano: Silvana 2000. in Journal für Kunstgeschichte 5 (2001), 309-313.


Karen Ascani
a. Forelæsninger, symposier

1998

19.11.: Deltog i seminar. ”V Giornate internazionali di studi Borgiani” arrangeret af Centro Internazionale di Studi Borgiani i samarbejde med Accademia di Danimarca med et foredrag om "Zoëga e il Cardinale Borgia".


1999

8.05. Deltog i seminar "Antiken genopdaget" arrangeret af Institut for klassisk arkæologi, Københavns Universitet, med et foredrag om "Zoëga og Borgia".



b. Publikationer

"Georg Zoega, il suo epistolario e il cardinale Stefano Borgia" i Quaderni del Centro Internazionale di Studi Borgiani I, Stefano Borgia e i danesi a Roma, Velletri 2000, 19-22.


"Informe de un testigo presencial: Zoega y Despuig", in La desintegración de la colección Despuig de escultura clásica ed. G. Rosselló Bordoy, Palma de Mallorca, 2000, 85-89.
- "Kardinalens kuriositeter [om kardinal Stefano Borgia's kunstsamling] ", Sfinx 24 (2001) 4, 166-171.

M. Adelaide Zocchi
a. Forelæsninger, symposier

1999

19.7.: Deltog sammen med direktør Jan Zahle, som talere ved et offentligt møde i Nemi, arrangeret i samarbejde med kommunerne i Nemi, Genzano og Ariccia. De talte om danske kunstneres og forfatteres ophold i Colli Albani og om deres heraf inspirerede værker. Samme aften informerede lektor Pia Guldager Bilde og mag. art. Birte Poulsen om resultaterne af sommerens udgravning i den romerske villa ved Nemi søen.


2000

29.7.: Poesioplæsningsaften i Nemi. Dr. Adelaide Zocchi, Accademia di Danimarca, holdt introduktionstale. Skuespillerne Walter Maestosi og Daniela Barra læste op af digte af Ludvig Bødtcher, som med støtte af Dansk Litteraturinformationscenter er blevet oversat af Maria Giacobbe, foruden tekster af N. Ravnkilde, C. Lorenzen, Byron og D’Annunzio. De blev akkompagneret af fløjtenist Mauro Salvatori.




Download 347.12 Kb.

Share with your friends:
  1   2   3   4   5   6




The database is protected by copyright ©sckool.org 2022
send message

    Main page